Pensionsopsparing: Sådan får du en god opsparing i 3 trin

Hvad er en pensionsopsparing, hvor meget bør du spare op, og hvordan kommer du i gang? Her er de tre typer, reglerne for 2026 og 3 trin til en god opsparing.

Publiceret d.
1.12.2021

Skrevet af Adam Dybdahl Ørskov, Co-CEO i Grandhood og certificeret pensionsrådgiver (IDD bilag 5).

En pensionsopsparing er penge, du sætter til side nu, så du har noget at leve for, når du stopper med at arbejde. Folkepensionen alene rækker sjældent til at leve, som du gør i dag. Derfor er det en god idé at komme i gang tidligt, uanset om du er lønmodtager, selvstændig eller driver en lille virksomhed.

Her får du det vigtigste om pensionsopsparing: de forskellige typer, hvor meget du bør spare op, hvordan skatten virker, og hvordan du kommer i gang i 3 trin.

‍

Pensionsopsparing kort fortalt

  • En pensionsopsparing består typisk af en ratepension, en livrente og en aldersopsparing.
  • Mange sparer 12-17 % af lønnen op til pension, fx 8 % fra arbejdsgiveren og 4 % fra medarbejderen.
  • Du får fradrag for indbetalinger på ratepension og livrente. I 2026 er loftet for ratepension 68.700 kr.
  • Afkastet beskattes med 15,3 % PAL-skat hvert år.
  • Jo tidligere du starter, jo mere får renters rente lov at arbejde for dig.

‍

Hvad er en pensionsopsparing?

En pensionsopsparing er en opsparing, der er bundet til, at du når pensionsalderen. Til gengæld giver staten dig skattefordele undervejs. Pengene bliver investeret, så de forhåbentlig vokser, indtil du skal bruge dem.

Du kan spare op via din arbejdsgiver i en firmapension eller selv oprette en privat pensionsopsparing i din bank eller dit pensionsselskab. For de fleste er en firmapension det billigste, fordi den typisk giver lavere omkostninger og billigere forsikringer.

‍

De tre typer pensionsopsparing

Ratepension

Du får fradrag, når du betaler ind, og betaler indkomstskat, når pengene bliver udbetalt over 10-30 år. I 2026 kan du få fradrag for op til 68.700 kr. om året. Læs mere i guiden hvad er en ratepension.

Livrente

En livrente giver en fast udbetaling hver måned, så længe du lever. Der er fradrag for indbetalingen og intet loft. Den sikrer, at du ikke løber tør for penge, hvis du bliver meget gammel. Læs om livsvarig pension.

Aldersopsparing

Her er der ikke fradrag, men til gengæld er udbetalingen skattefri og bliver ikke modregnet i folkepensionen. I 2026 kan du indbetale 9.900 kr. om året, eller 64.200 kr., hvis der er højst 7 år til din folkepensionsalder. Læs om aldersopsparing.

‍

Sådan får du en god pensionsopsparing i 3 trin

1. Find ud af, hvad du skal bruge

Der er ingen formel, der passer til alle. Start med at gætte på, hvad du vil bruge om året som pensionist. Mange regner med 60-80 % af deres nuværende indkomst. Bruger du fx 300.000 kr. om året i 20 år, skal du bruge 6 millioner kr. i alt. Du skal dog ikke have hele beløbet sparet op på forhånd. Folkepension og ATP dækker en del, og din opsparing fortsætter med at give afkast, mens du bruger af den.

2. Start tidligt, også med små beløb

Renters rente betyder, at du ikke kun får afkast af det, du har indbetalt, men også af det afkast, du allerede har fået. Sparer du 100 kr. op om måneden i 35 år med et årligt afkast på 6 %, kan det blive til ca. 140.000 kr. Med 2.000 kr. om måneden bliver det ca. 2,8 millioner kr. Eksemplet er før skat og omkostninger, og afkast er aldrig garanteret. Men tiden gør en stor forskel.

3. Vælg den rigtige risiko og de rigtige forsikringer

Har du mange år til pension, kan du som regel tåle flere udsving og vælge en højere risiko. Jo tættere du kommer på pension, jo lavere bør risikoen typisk være. Husk også forsikringerne. En god pensionsordning dækker ved fx tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og død. For mange yngre er forsikringerne lige så vigtige som selve opsparingen.

‍

Hvor meget bør man spare op til pension?

Et samlet pensionsbidrag på 12-17 % af lønnen er et godt udgangspunkt for mange. Starter du sent eller har du en høj løn, kan det være en god idé at spare mere op. Er du selvstændig, skal du huske, at der ikke er en arbejdsgiver, der betaler for dig. Mange selvstændige har slet ingen pension. Læs mere om pension for selvstændige.

‍

Pensionsopsparing med Grandhood

Grandhood er en digital firmapension til små virksomheder. Medarbejderne sparer som standard op på en ratepension med overløb til livrente, og de kan selv vælge investeringsprofil og forsikringer i appen. Ordningen koster 65 eller 95 kr. om måneden pr. medarbejder, og rådgivningen er gratis. Opsparing og forsikringer leveres af vores partner Velliv.

Driver du et ApS, kan du også selv være med. Se pension som ApS-ejer, eller se alle priser.

‍

Ofte stillede spørgsmål om pensionsopsparing

Hvornår skal man begynde at spare op til pension?

Så tidligt som muligt. Selv små beløb vokser meget over 30-40 år på grund af renters rente.

Hvor meget skal man have sparet op, når man går på pension?

Det afhænger af dit forbrug som pensionist. En tommelfingerregel er, at du skal kunne leve for 60-80 % af din indkomst, fra folkepension, ATP og din egen opsparing tilsammen.

Kan man hæve sin pensionsopsparing før tid?

Som udgangspunkt nej. Hæver du før pensionsalderen, skal du typisk betale en afgift på 60 % på ratepension og livrente. Forsikringerne kan dog komme til udbetaling før, fx ved kritisk sygdom.

Hvad sker der med min pensionsopsparing, hvis jeg skifter job?

Pengene er dine. Du kan lade dem stå, flytte dem til din nye arbejdsgivers ordning eller samle dem ét sted. Det er ofte en god idé at samle dem for at undgå at betale omkostninger flere steder.