Forstå vores investeringsunivers: ETF, ESG og hvorfor vi har valgt det, vi har i vores porteføljer

Grundstrukturen i vores opsparingsprodukt

Der er mange skoler indenfor investering. Lidt firkantet sagt, så er der dem, der sidder og holder øje med specifikke virksomheder hver time og handler pengene derhen, hvor de tror der vil være størst gevinst nu og her. Der kan sagtens være store gevinster ved den metode, men det har den udfordring, at man bliver meget sårbar overfor virksomhedsspecifikke udsving og ikke opnår tilstrækkelig spredning på sine investeringer, hvilket er særligt vigtigt, når vi har med de penge at gøre, som du skal leve af i din tredje alder.

Hos os gør vi derfor noget andet. Først og fremmest tænker vi langsigtet, og arbejder på at sikre dig den bedst mulige opsparing, når du går på pension. Dette opnår vi ved at investere dine penge i billige investeringsforeninger kaldet Exchange Traded Funds (ETFs) som giver dig eksponering mod flere tusinde forskellige aktier og obligationer med ganske få handler. Fordelen ved ETFer er, at de sikrer dig en væsentlig spredning og samtidig ikke udhuler værdien af din opsparing med høje gebyrer.

Bæredygtige investeringer hos os:

Det er sund fornuft, at pensionsmidler skal investeres, så de bidrager positivt til den verden, vi lever i og engang skal gå på pension i. Derfor har vi integreret bæredygtighed i vores investeringsstrategi, så dine pensionspenge så vidt muligt bliver investeret bæredygtigt.

Bæredygtige investeringer er imidlertid stadig et nyere fænomen med manglende kvalitet og bredde i valget af det, man kalder ESG-venlige investeringsmuligheder, dvs. Investeringer, som er udvalgt for at have et positivt bidrag i forhold til miljømæssige, sociale og regeringsmæssige egenskaber. At måle disse parametre på en objektiv måde er ikke nogen nem opgave, men vi tror på, at det er et område, der udvikler sig hastigt i disse år, og det er en udvikling, vi følger med stor interesse og indarbejder i vores investeringsarbejde - samtidig med at vi holder den finansielle sundhed af din pensionsopsparing for øje.

Vi sammensætter således vores porteføljer for vores medlemmer på en måde så de i videst muligt omfang baserer sig på bæredygtige fonde sålænge det ikke kompromitterer de penge, du skal leve af, når du bliver gammel.

Vi arbejder hen imod en 100% bæredygtig investeringsstrategi

Som sagt er det et område i rivende udvikling, og vi er endnu ikke helt, hvor vi gerne ville være, men vi glæder os til den dag, hvor vi kan tilbyde en portefølje af 100% ESG-venlige fonde.

Vores nuværende porteføljer ser ud som følger: 6 ud af de 8 ETF'er vi har udvalgt til investering, er enten ESG/SRI*-fonde og/eller har høje ESG-ratings. ESG-scorings- og selektions metodologien der ligger til grund for vores udvalgte ETF'er er baseret på MSCI, som er en af ​​verdens største ESG-forsknings- og vurderings organisationer. Du kan læse mere lige her og få et indblik i, hvordan de vurderer ETF’er.

Vi arbejder hele tiden mod at finde ETF'er, der har høje ESG-ratings, lave CO2-fodaftryk og udelukker kontroversielle industrier, samtidig med at vi opfylder vores øvrige investeringskrav (god beta-eksponering over for aktivklassen, lave omkostninger, diversificerings-fordele, korrekt risikoprofil, god likviditet osv.).

*SRI: Socially Responsible Investing

Få et komplet overblik over vores ETF'er

UBS ETF (IE) MSCI USA hedged EUR UCITS ETF

Denne indeksfond er en god, omkostningseffektiv byggesten til din investeringsportefølje. Den giver dig eksponering til et bredt udvalg af amerikanske virksomheder på tværs af en række sektorer til en lav pris. Fordi fonden afdækker 100% af dollar-eksponeringen tilbage til euro, reduceres din valutarisiko.

iShares MSCI Europe ESG Screened UCITS ETF

Denne indeksfond er attraktiv på en række parametre. Den giver dig eksponering til et bredt udvalg af europæiske virksomheder på tværs af en række sektorer. Du får en bæredygtig investeringsstrategi, der udelukker eksponering for termisk kul, kontroversielle våben, tobak og andre kontroversielle industrier. Alt sammen til en lav pris.

iShares MSCI Japan SRI EUR Hedged UCITS ETF

Denne indeksfond er attraktiv på en række parametre. Den giver dig eksponering til et bredt udvalg  af japanske virksomheder på tværs af en række sektorer. Du får en bæredygtig investeringsstrategi i topklasse med et meget lavt CO2-fodaftryk, der udelukker eksponering for termisk kul, kontroversielle våben, tobak og andre kontroversielle industrier. Nedsat risiko ved valutaudsving via fondens politik til at afdække yen-eksponering tilbage til euro på månedlig basis. Alt sammen til en lav pris.

iShares MSCI EM IMI ESG Screened UCITS ETF

Denne indeksfond er attraktiv på en række parametre. Den giver dig eksponering til et bredt udvalg af virksomheder på nye markeder i en række lande og sektorer. Du får en bæredygtig investeringsstrategi, der udelukker eksponering for termisk kul, kontroversielle våben, tobak og andre kontroversielle industrier. Alt sammen til en lav pris.

iShares eb.rexx® Government Germany 2.5-5.5yr UCITS ETF

Denne indeksfond er en god, omkostningseffektiv byggesten til din investeringsportefølje. Fonden investerer udelukkende i AAA-klassificerede tyske statsobligationer, som historisk set har fungeret som en sikker havn i perioder med markedsuro. Med sin høje kvalitet og likvide aktiver, kan fonden give dig god risikospredning i forhold til dine mere risikable investeringer, såsom aktier og fast ejendom, ved at skabe balance og reducere risikoen i din portefølje.

Xtrackers II EUR High Yield Corporate Bond UCITS ETF

Denne indeksfond er en god, omkostningseffektiv byggesten til din investeringsportefølje. Fonden giver dig direkte eksponering til et bredt udvalg af højrenteobligationer udstedt primært af europæiske virksomheder på tværs af en række sektorer. Fordi fonden udelukkende investerer i obligationer udstedt i euro, reduceres din risiko for valutaudsving.

iShares € Corp Bond ESG UCITS ETF

Denne indeksfond er attraktiv på en række parametre. Fonden giver dig eksponering til et bredt udvalg af erhvervsobligationer med høj kreditvurdering udstedt primært af europæiske virksomheder på tværs af en række sektorer. Du får en bæredygtig investeringsstrategi, der udelukker eksponering for termisk kul, kontroversielle våben, tobak og andre kontroversielle industrier. Du har reduceret risiko ved valutaudsving, idet alle obligationer er udstedt i euro. Alt sammen til en lav pris.

BNP Paribas Easy FTSE EPRA/NAREIT Eurozone Capped UCITS ETF

Denne indeksfond er attraktiv på en række parametre. Fonden giver dig eksponering til et bredt udvalg af europæiske virksomheder med fokus på ejendomssektoren. Fonden har leveret gode resultater, hvilket resulterer i en vurdering på 4 ud af 5 stjerner fra Morningstar®. Du får en investeringsstrategi med meget gode bæredygtige egenskaber inklusive et lavt CO2-fodaftryk og ingen eksponering for termisk kul, kontroversielle våben, tobak og andre kontroversielle industrier. Nedsat risiko ved valutaudsving, fordi alle aktiver er udstedt i euro. Alt sammen til en lav pris.

Hvis du har nogle spørgsmål til vores investeringer eller gerne vil vide mere om, hvordan du bliver kunde hos Grandhood så er du mere end velkommen til at kontakte os på +45 71 74 74 77 - vi sidder klar til at hjælpe dig.

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?

Vi hjælper dig gerne videre med at komme igang. Du kan booke en gratis 30 minutters online demo af Grandhood, hvordan man bliver kunde og få besvaret eventuelle spørgsmål fra en af vores eksperter.

Book en demo