Grandhood kan bruges sammen med alle lønsystemer. Opsætningen afhænger dog af, hvilket lønsystem din virksomhed benytter.
Vi har direkte integration med Salary og Zenegy. Når du er logget ind på dit Grandhood-dashboard, finder du vejledningen til opsætning af integrationen under menupunktet Lønsystem.
Herunder finder du guides til opsætning af pensionsindbetalinger i de mest anvendte lønsystemer.
Salary
- Log ind på virksomhedens dashboard på firma.grandhood.dk.
- Gå til den relevante medarbejder og vælg Ansættelse.
- Her kan du oprette eller redigere medarbejderens pensionsordning.
- Vælg Velliv i dropdown-menuen.
- Vælg, om indbetalingen er:
- medarbejderbetalt
- virksomhedsbetalt
- Angiv den ønskede procentsats eller det faste beløb.
Hvis pensionen både består af et medarbejderbetalt og et virksomhedsbetalt bidrag, skal du tilføje en ekstra linje ved at klikke på Tilføj pensionsrække.
Zenegy
- Gå til Medarbejdere, og vælg den relevante medarbejder.
- Vælg menupunktet Lønprofil.
- Find boksen Pensionsordning.
- Vælg Brugerdefineret.
- Vælg Velliv i dropdown-menuen, eller indtast PBS-nummeret 00015733.
- Vælg under Indbetalingstype, om pensionen skal beregnes som:
- et fast beløb pr. lønperiode
- en procentdel af den ferieberettigede løn
- Indtast medarbejderens og virksomhedens respektive beløb eller procentsatser.
Danløn
- Gå til Lønberegning, og vælg derefter menupunktet Pension.
- Find feltet Pension 3.
- Vælg Velliv som pensionsinstitut. Du skal vælge pensionsinstituttet i stedet for at indtaste en bankkonto.
- Danløn henter automatisk PBS-nummeret til det valgte pensionsselskab.
- Feltet Kunde-id skal ikke udfyldes. Danløn indberetter automatisk virksomhedens CVR-nummer og medarbejderens CPR-nummer.
- Indtast de procentsatser eller faste beløb, der fremgår af pensionsaftalen.
Pensionsindbetalingen overføres med samme dispositionsdato, som lønafregningen bogføres med.
DataLøn/Bluegarden
- Gå til Medarbejder, og vælg Ret medarbejder.
- Vælg den medarbejder, der skal oprettes pension for.
- Gå til Pension FO.
- Angiv den ønskede procentsats eller det faste beløb.
- Indtast PBS-nummeret 00015733. Når du begynder at indtaste nummeret, bør Velliv automatisk blive vist.
- Indtast medarbejderens CPR-nummer i feltet Kundenummer.
- Klik på Gem.