← Tilbage til blog oversigt

Folkepension: Alt du bør vide om folkepension samlet ét sted

Først og fremmest bør du til at starte med vide, at folkepension ikke er noget du får udbetalt automatisk eller bliver mindet om. Førhen fungerede det således at alle modtog en påmindelse i form af at brev et par måneder inden deres 65 års fødselsdag som mindede folk om at nu var det tid til at søge folkepension. I dag skal du huske selv at søge om folkepension. Du har mulighed for at søge op til et halvt år før, du når pensionsalderen. Det er også værd at bemærke, at for at være sikker på at få din første udbetaling til tiden, så skal du søge senest i den måned, hvor du fylder 65 år.

Der er to måder du kan søge om folkepension. Enten kan du søge digitalt via Borger.dk. og hvis du ikke har digital adgang så kan du henvende dig i borgerservice, som kan hjælpe dig.

Det er dog vigtigt at nævne, at man bør overveje at have en pensionsopsparing, da man ikke kommer langt med en folkepension, hvilket vi vil belyse længere nede i denne artikel. Desværre oplever mange, at pensionsopsparinger kan være svære at komme igang med grundet at de ofte er komplekse at sætte sig ind i.

Hos Grandhood er vi derfor på en mission om at skabe verdens første 100% digitale pension for selvstændige og små og mellemstore virksomheder og derved gøre pensionopsparingen nem, billig og digital for denne gruppe, som ikke har tid til at sætte sig ind i de store pensionsselskabers komplekse pensionsløsninger.

Overvejer du at komme i gang med firmapension? Vi har samlet en tjekliste over, hvad du skal have styr på inden lige her.

Hvornår kan du få din folkepension?

Nu sidder du måske og tænker, jamen hvornår kan jeg få min folkepension? Dette afhænger af din fødselsdato. Kort sagt kan du få folkepensionen, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af hvornår du er født. ATP har lavet følgende overblik over, hvornår du skal søge:

  • Er du født 31. december 1953 eller tidligere, kan du få pension, når du bliver 65 år
  • Er du født 1. januar 1954 – 30. juni 1954, kan du få pension, når du bliver 65 ½ år
  • Er du født 1. juli 1954 – 31. december 1954, kan du få pension, når du bliver 66 år
  • Er du født 1. januar 1955 – 30. juni 1955, kan du få pension, når du bliver 66 ½ år
  • Er du født 1. juli 1955 – 31. december 1962, kan du få pension, når du bliver 67 år
  • Er du født 1. januar 1963 eller senere, kan du få pension, når du bliver 68 år.

Du skal som udgangspunkt opfylde følgende tre betingelser for at kunne søge folkepension:

  1. Du skal være dansk statsborger
  2. Du skal have fast bopæl i Danmark
  3. Du skal have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.

Hvor meget kan jeg få i folkepension?

Folkepension består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Som regel er grundbeløbet ens for enlige og gifte hvorimod pensionstillægget er større for enlige.

Derudover er det vigtigt at notere, at størrelsen af din folkepension beregnes ud fra alle skattepligtige indtægter ud over folkepension såsom ratepension, renteindtægter og atp, din samlevers indtægt og din arbejdsindtægt. Som det fremgår at billedet er det altså ikke et imponerende beløb, hvis det står alene. Og netop derfor er det yderst vigtig at have en form for pensionsopsparing f.eks. ratepension, således at du kan få en sjovere og tryggere alderdom.

Du må også gerne arbejde, når du får folkepension, men da din pension bl.a. er afhængig af din indkomst, kan den blive sat ned, hvis du har personligt arbejde, dvs. er lønmodtager eller aktiv i driften af egen virksomhed. Dette kan du læse meget mere om på Borger.dk.

Læs også vores 3 bedste trin til at få en ordentlig pensionsopsparing, hvis du vil blive klogere på hvordan man opretter en pensionsopsparing samt vores 3 simple trin til at oprette en firmapensionsordning.

← Tilbage til blog oversigt

“Kvinders pensionsformue er mindre end mænds. Det gap vil vi gøre vores for at lukke.”

Mie Ejdrup

Co-Founder & CCO

Finematter logo I hvid i .webp format Finematter er kunde hos Grandhood
Læs historie  →

Gratis e-bog

Bogen du ville ønske, du havde læst noget før.

Forsiden på Grandhoods e-bog med de syv mest oversete fordele ved firmapension 2023

Firmapension kan være svært, men det behøver det ikke være. Derimod er det faktisk ret fedt. Det har vi skrevet en e-bog om.

Læs den, og bliv klædt på til at vælge firmapension.

Download gratis e-bog
Forsiden på Grandhoods e-bog med de syv mest oversete fordele ved firmapension 2024